Velkommen til Sjælsø Kano og Kajak Forening

Vi er en forening dedikeret til at fremme kano- og kajaksejladsen i det dejlig sjælsø område. Uanset om du er nybegynder eller erfaren roer, er du velkommen hos os. Vi stiller dog det krav at du bor i Rudersdal kommune.

Praktisk information

Foreningen råder over 3 kanoer, som medlemmer frit kan låne. Vores kanoudlån er åben for medlemmerne fra slutningen af maj til oktober. Du kan reservere en kano ved at besøge vores Holdsport.dk side og logge ind med din medlemskonto.

Har du spørgsmål, ris, ros eller andre henvendelser, er du velkommen til at kontakte os på sjlskano@gmail.com. Vi bestræber os på at svare inden for kort tid.

Bemærk venligst, at vores forening er under opstart, hvilket kan medføre et par uhensigtsmæssigheder. Vi sætter pris på din tålmodighed og forståelse, mens vi arbejder på at etablere en velfungerende kano- og kajakforening.

Gode råd og regler til kanoturen

  • Det er tilladt at være 3 personer i en kano eller 4 pers., hvis de to er børn. Børn skal sidde i midten og må max. veje 30 kg pr. barn.
  • Minimum 2 personer i kanoen, en for og en bag.
  • Brug altid redningsvest.
  • Ro ikke ud før vandtemperaturen er > 10 - 12 grader.
  • Ro ikke ud når vinden er > 8m/s.
  • Sejl langs bredden - max 30 m fra bredden.
  • Medbring mobiltelefon i en vandtæt pose.
  • Stå aldrig op i kanoen.
  • 3 padler i kanoen, da den ene kan mistes.
  • Hold altid til højre for modgående trafik.
  • Hold afstand mellem kanoerne.
  • Sejlads og alkohol er ikke en god idé.
  • Kanoen afleveres i samme stand som du ønsker at modtage den.
Kano og Kajak